Nu ligger jeg og kigger ud over Kipili og Tanganyikasøen. Landskabet er ved at få rigtig mange efterårsfarver nu. Det er utroligt så hurtigt, det har skiftet, fra da vi kom herned i slutningen af regntiden og til nu, men faktisk har jeg også været her i næsten halvanden måned. Fie og jeg er begge ved at falde til her i Kipili, og hverdagen bliver mere og mere hverdag for os. Det er dejligt. Fra kl. 08.30 – 12.00 arbejder vi i cheke chea, hvor vi leger med børnene og hjælper de to tanzanianske kvinder med at lave program for aktiviteter de forskellige dage. Vi planlægger en uge af gangen, hvor vi kører med et bestemt tema. Børnene har lige fra starten af taget rigtig godt imod os. Når det bliver frikvarter, varer det ikke længe før, de kommer løbende hen for at tage os i hånden og med ud at lege. Det er sjældent, at man sidder med et af børnene på skødet uden, at der også hænger tre ind over knæende og 2 på ryggen af os. De udviser stor glæde for vores nærvær, og det er skønt! Mange af dem har et stort opmærksomhedsbehov, nogle mere end andre, hvilket vidner om, hvor meget de har brug for kærlighed og omsorg. Når vi går nede i Kipili landsby, er det ikke unormalt, at se helt små børn sidde i skidt på jorden og kigge. Mange kvinder i Tanzania får børn tidligt, og med ikke mange års mellemrum, så når der kommer en ny, får det barn pladsen på ryggen af moren, mens hun går og arbejder. Derfor er der mange små børn, som lidt må passe sig selv, selvom de egentlig stadig har brug for megen kærlighed og kontakt til deres mor. Det er nok meget bagslaget herfra, vi mærker i cheke chea. Jeg håber sådan, at jeg kan være med til at give dem noget af den kærlighed og nærkontakt til en voksen, som de mangler. Der er mange ting ved børnene i cheke chea, som kan være hårde at tænke på, men heldigvis er der også mange gode. Eksempelvis er det dejligt at se, hvor gode de selv er til at sætte gang i nogle lege. F.eks. leger de kvæg- eller gedehyrde eller mor med barn på ryggen, og så kan de godt lide at danse, mens en anden spiller på tromme, hvilket de er rigtig gode til hernede. De har en hel fantastisk rytme i kroppen, synes jeg. Dog har jeg også nogle af pigerne lege med en dukke, som de slog med en lille pind, og det er jo ikke så godt. Det er også skønt at se, når de gør noget godt for hinanden. Det giver mig meget. En dag hvor en lille pige var faldet og havde slået sig, og jeg sad og trøstede hende inde på kontoret, kom der en anden pige og sagde ”Pole pole” (som betyder noget i stil med, rolig rolig). Hun havde en bamse i hånden, som hun var meget glad for, og jeg kunne se, hvordan hun skiftevis kiggede på dukken og så på pigen der græd, men til sidst gav hun stille og rolig bamsen til hende for at trøste hende. Det gjorde mig rigtig glad, og det var så opløftende at se. Ud over at arbejde i cheke chea underviser fie og jeg nogle unge piger og drenge i engelsk 3 gange om ugen. Det har vi meget sjov ud af, og timerne bliver tit underholdende for både os og eleverne, da de ikke er ørne til engelsk, og vi bestemt heller ikke er gode til Swahili endnu.
Når vi har fri, nyder vi at gå ned til vandet, hvor vi vasker hår og bader. Det er helt vildt flot ved søen, hvor man kan se Congos bjerge i baggrunden. Herudover går Fie og jeg af og til ned i Kipili, hvor vi har fundet en lille hytte, hvor vi kan sidde og nyde en kold cola. Det er det eneste sted i Kipili, hvor man kan købe kolde drikkevarer. De koster da også 200 tsh. mere, men det går nok da 1000 tsh. = 4 kr. Landsbyen er også utrolig smuk på sin egen specielle måde, og vi bliver mødt af børn, som kommer løbende hen og tager os i hånden og råber ”msungu”, som betyder hvid. De unge og de vokse hilser ofte med ”habari” eller ”karibu”, som betyder, hvordan har du det? og velkommen.
I påsken fra d. 21. – d. 24. april var der påskelejr i Kipili, for nogle unge tanzanianere herfra og fra de omkringliggende landsbyer. Vi spiste middagsmad sammen med dem, og om eftermiddagen havde de bibelstudie med Knud. Om aftenen spiste vi igen sammen, sang og holdt en lille andagt. Skærtorsdag og langfredag aften blev der vist The Passion of the Christ på storskærm i kirken, hvor Knud sad bagerst og oversatte filmen til swahili. Det var en rigtig god og rørende aften, da man kunne mærke, hvor stort et indtryk filmen gjorde på os alle sammen. Påske søndag var vi alle tidligt oppe, da vi skulle i kirke kl. 06.00, for at mindes da Maria og Magdalene gik ud til graven tidligt påskemorgen og fandt, at Jesus var opstået. Det var en spændende måde at starte påskesøndag på, selvom det var meget tidligt! Om aftenen blev der igen vist film om Jesus, men denne gang var det midt nede i Kipili, hvor hele byen sad og så med. Jeg tror, at denne aften er en af de ting, som har gjort størst indtryk på mig, mens jeg har været her. Fie og jeg sad sammen med to små piger, som frøs en smugle, så dem kunne vi holde lidt om, og de synes, at det var så sjovt at røre ved vores lyse hår og hud. Her sad vi, midt i det hele, mellem en masse masse mennesker, som så film om Jesus og kom med udbrud og suk, når der var var noget som gjorde indtryk på dem. Det var en virkelig god og livsbekræftende oplevelse.
Nu er jeg igen kommet til at skrive et enormt langt blogindlæg, da det indeholder flere forskellige ting, men jeg lover, at de næste nok skal blive kortere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar